Et bevidst menneske
Om mig
Jeg har altid været et meget bevidst menneske. Jeg ville så gerne forstå så meget som muligt om mig selv og mine medmennesker. Jeg var som dreng dybt forundret over mennesker, som har et overfladisk forhold til sig selv og sine medmennesker: Syntes, de gør deres profil sløret og ofte usynlig.
- Hvor var nærværet?
- Hvorfor var de så ubevidste?
Omvendt forstår jeg godt, at det er svært at forholde sig til noget, man ikke selv er bevidst om.
Vi har et samfund, hvor materielle, overfladiske værdier er alt for meget i “højsædet”. Så kan de “barnlige følelser” få alt for meget magt.
N.L.P. lærte mig, at ingen af os kan rumme virkeligheden – vi har vores egen fortolkning. Det er vigtigt for mig at gå til kernen (essensen) med de ting, jeg sætter højt. Alle problemer har en kerne, og når man når ind til den, opløser sindets konstruktioner sig. Man kan derefter “flyde” frit som vandet…
Jeg er 55 år, filosofisk sensitiv, spirituel (åben), udadvendt, kreativ og har humor. Siden jeg mistede begge mine forældre, da jeg var 19 år og skulle være storebror for min storebror (som har en sindslidelse), er jeg blevet udfordret af livet. Udfordringer udvikler os, hvis vi åbner for det…
“Relax,
Nothing is under control…”
– er et af mine ynglings-citater.
Det er en beskrivelse af vores kaotiske, moderne samfund.
Jeg elsker citater og at lave dem selv. Citater er nedkogt viden – klar til at blive brugt.
Som samarbejdspartner med Jon Mostad kan jeg tilbyde en uddannelse, hvor mennesker kan finde deres specifikke livsformål – Dharma. Jeg vil på et senere tidspunkt kunne tilbyde uddannelse i ledelses-sproget IDA.
Du kan altid regne med min fulde diskretion, uanset om du er i behandling hos mig eller tager uddannelse.
Mit livsformål:
“Jeg elsker at give dig lyst til at være den, du er på alle niveauer.”
Det personlige og spirituelle plan
Jeg gør alt, hvad jeg kan for at udvikle mig på det personlige og spirituelle plan. Det, jeg elsker ved spiritualitet, er, at det er som (k)ærlighed: Ren energi og intension, som kan gøre os hele.
Det er det vores verden trænger til: Livgivende nærvær.
Mit CV
- Terapeut i mit firma UskyldensHjerte siden 2003 - stadig i gang
- Jeg bruger værktøjer fra bl.a. Hypnose, NLP, Reiki-healing herunder fjernhealing og Engle healing, Coaching, mediation (konfliktmægling)
- Derudover er jeg under uddannelse til Daggry-vejleder hos Jon Mostad
- Har oversat Jon Mostads bog “Daggry” om livsformålet til dansk
- Med Daggry kan du finde dit medfødte livsformål – Dharma
- Du kan tage Daggry-uddannelsen hos mig
- Jeg tilbyder også kernesnak, hvor du kan nå ind til kernen af en stor udfordring, som derefter bliver opløst – se min egen oplevelse
- Er spirituel (åben). Et spirituelt menneske står uden for religionerne og må selv opleve sig til, hvordan vi er forbundet med alt(et)
Kontakt og hør mere
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om mine terapi- og spiritualitetsforløb. Jeg står klar til at hjælpe dig med at opnå dine ønskede mål.